Beretning 2014

Hovedoverskriften for 2014 har været: vedligeholdelse. Det primære arbejde i bestyrelsen har omhandlet altanerne, men der har også været plads til andre projekter.

I 2014 startede vi facaderenoveringen. Arbejdet blev udført på Blok B, hvor betonen gennemgik en gennemgribende renovering, før altanerne blev lukket med glas. Arbejdet er nu stort set afsluttet, og vi ser på det tilsvarende arbejde på blok A.

På generalforsamlingen i april 2014 fik bestyrelsen bemyndigelse til at indgå aftale om montering af solcelleanlæg. Arbejdet blev udført i forbindelse med facaderenoveringen, og allerede i slutningen af oktober var det muligt at se effekten af anlægget. For at sikre optimal udnyttelse af solcelleanlægget, fik vi også etableret et nyt ekstra hovedbly i hver af de 3 blokke.

I forbindelse med at Brugsen på Vindingvej lukkede, lukkede også vores salg af vaskemønter. I den forbindelse valgte vi at gå over til en elektronisk løsning, hvor betalingen håndteres direkte over huslejen.

I 2014 indgik vi ligeledes en aftale om montering af nyt fibernetværk. Efter en licitations process valgte vi at indgå aftale med Fibia om etablering, et arbejde der blev udført i marts 2015. Det nye netværk giver mere fleksibilitet for den enkelte beboer, samt mulighed for bedre internet forbindelse.

I september blev det bemyndiget at omlægge foreningens lån. Det blev effektueret, og som det fremgår af årsregnskabet, er de to tidligere realkredit lån blevet erstattet med et.

På boligforeningens arealer er der ligeledes foretaget vedligeholdelse og forbedringsarbejde. Vi har i samarbejde med Gyvelbo – Gyvelvej 8, tyndet ud i beplantningen foran 10’eren. Der er indgået aftale om vertikalskæring af græsarealerne til udføres sommer 2015. Samt en række mindre projekter udført af viceværten.

Af det fremtidige opgaver vil vi nævne:

  • Facade renovering i blok A
  • Puds på facaderne
  • Reperation af asfalt samt udskiftning af brønddæksler

Fra bestyrelsen deltager vi i fællesmøder omkring bygningen af den nye svømmehal. Det er et stort og spændende projekt. Vi vil prøve at holde jer orienteret undervejs. Projektet påbegyndes primo 2016.

Slutteligt vil vi henvise til, at vi i bestyrelsen arbejder frivilligt, og gør det i vores fritid. Derfor vil vi ikke altid være i stand til at give et hurtigt svar på jeres forespørgsler. Da mange af forespørgslerne kan håndteres uden vores indflydelse, og vi alle er ansvarlige for foreningens ve og vel, vil vi opfordre til, at vi hver især tager ansvar og prøver at løse problemerne i fællesskab.

Med disse ord er det bestyrelsen forhåbning, at vi går endnu et konstruktivt år i møde.

Mvh. Bestyrelsen
A/B Tårnparken